Introduktion til Statskundskab, Oecon-studiet, Odense

Efterårssemestret 2000

 

Søren Riishøj

 

 

Grundbøger:

 

Andrew Heywood, PoliticsMacMillan, 1997 (i det følgende forkortet ”AH”)

 

John Baylis and Steve Smith, The Globalization of World Politics, Oxford University Press, 1999 (i det følgende forkortet ”BS”).

 

Jørgen Goul Andersen, Politik og Samfund i Forandring 1 og 2, Columbus 1998 (i det følgende forkortet ”JGA 1” og ”JGA 2”.

 

Dertil kommer udleverede tekster om dansk udenrigspolitik, herunder holdningerne til europæisk integration (jf. ØMU-afstemningen), evt. gæsteforelæsninger og studenteroplæg

 

Som angivet i fagbeskrivelsen er formålet at give et bredt overblik over de forskellige discipliner og retninger inden for Statskundskaben og International Politik ud fra centrale emner jf. oversigten neden for.

 

Forløbet:

 

Statskundskaben

 

1. gang:   Politik-begrebet, definitioner, om dette at studere politik, JGA 1 og JGA 2, side 9-21,                            

               AH, side 3-22  

 

2. gang:   Regeringer, systemer og regimer, AH, side 23-38, JGA 1, side 22-67 og 121-152

 

3.gang:    2.gang fortsat, JGA 1, derudover side 68-94

 

4.gang:    Politiske ideologier,  JGA 1, 95-120 og AH, side 39-63

 

5.gang:    Demokrati, legitimitet, magt, afmagt, JGA 2, side 206-229,  AH, side 65-82, 185-203

 

6.gang:    Staten, statsteorier, JGA 2, side 164-185, AH, side 83-102

 

7.gang:    Politisk interaktion, økonomi, samfund, AH, side 165-184

 

8.gang:    Partier, valg og partisystemer, AH, side 205-250, JGA 2, side 17-46

 

9.gang:    Grupper, interesser og bevægelser, JGA 2, side 47-70, 109-136, AH, side 251-272 

 

10.gang:  Regeringsmaskineriet, forfatninger, domstole, parlamenter, den udøvende

                magt, AH, side 273-358.

 

11.gang: 10. gang fortsat, JGA 2, side 71-136

 

12.gang:  Den politiske beslutningsproces, JGA 2, side 186-205

 

13.gang:  Tema EU og dansk politik, JGA 2, side 137-163, AH, side 103-119 + tre kronikker

 

International Politik:

 

14.gang:  Globalisering, udvikling af det internationale samfund, international historie frem til

                1945, BS, side 1-70

 

15.gang:   International politik siden 1945, BS, side 71-108

 

16.gang:   Forskellige teorier og tilgange til studiet af international politik:  AH, side 139-162,

                 nærmere om realismen, BS, side 109-124

 

17.gang:   Nærmere om verdenssystemteorien og  liberalismen, BS, side 125-164

 

18.gang:   Om nyere tilgange til studiet af international politik, BS, side 165-190

 

19.gang:   Om international sikkerhed, BS, side 193-211, international politisk økonomi,

                 BS, side 212- 230

 

20.gang:   Internationale regimer og diplomatiet, BS, side 231-262

 

21. gang:  FN, BS, side 264-285

 

 

Aktuelle internationale emner:

 

22.gang:   Transnationale aktører, miljø, kernevåben, BS, side 287-358

 

23.gang:   om nationalisme, humanitær intervention, BS, side 359-408

 

24.gang:   Regionalisme og Integration, BS, side 409-428, evt. særskilt om ØMU’en (artikel)

 

25.gang:   Global handel og finansiering, udvikling menneskerettigheder, BS, side 429-497

 

26.gang:   Afslutning, status, evt. artikler om dansk udenrigspolitik

 

 

 

 

 

 

 

Undervisning i International Politik, oecon-holdet, Esbjerg, fra efterårsferien og frem til jul 2000

 

Søren Riishøj (tlf. privat 44 84 28 16, email: majalle12@mail.tele.dk)

 

 

 

1.gang:  Oversigt over pensum frem til jul.

 

2.gang:  Kort historisk oversigt over international politik med vægt på emner som globalisering,

              udvikling af et ”internationalt samfund” og international politik frem til 1945, BS, side 1-             

            70.

 

3.gang:  Udvikling i international politik siden 1945, BS side 71-108.

 

4.gang:   De forskellige tilgange til studiet af international politik, AH, side 139-162, nærmere om

              den realistiske retning, BS side 109-124.

 

5.gang:   Nærmere om retningerne verdenssystemteorien og liberalismen, BS side 125-164.

 

6.gang:   De nyere tilgange til studiet af international politik, BS side 165-190

 

7.gang:   Om international sikkerhed, BS side 193-211, om international politisk økonomi BS side

                212-230.

 

8.gang:   Studiet af internationale regimer BS side 231-247 og FN BS side 264-285

 

9.gang:   Om nationalisme og humanitære interventioner, BS side 359-408

 

10.gang: Global handel og finansiering, BS side 429-447.

 

11-12.gang:  Om principper i dansk udenrigspolitik generelt og dansk EU-politik (herunder euro-

               folkeafstemningen, udleverede fotokopier, jf. litteraturlisten neden for.

 

13.gang:  Afslutning

 

 

 

Anvendte bøger og artikler:

 

John Baylis and Steve Smiths bog, The Globalization of World Politics, An introduction to international relations, Oxford University Press, 1999  (forkortet  “BS”) og Andrew Heywoodd bog, Politics, MacMillan, 1997 (forkortet “AH”).

 

Dertil følgende i fotokopier: SNU, Dansk og Europæisk Sikkerhed, København 1995, side 20-47, fra Universitetsavisen: nr. 14, 2000, Jens Hoffs artikel ”Euroen og EU's demokratiske underskud, no.13, 2000: Morten Kelstrups artikel ”Euroen og den nye føderalisme-debat” samt Politikens kronik 9.august, 2000, Hans Branners artikel ”Selvstændighed må omdefineres”.

 

 

 

Stikord til pensum  JGA 1, 9-21, JGA 2, 9-15, AH 3-22

 

Fra sidste gang: om at studere samfundsvidenskab, bemærk samspillet mellem henholdsvis ontologi, epistomologi, teori, opstilling af arbejdshypoteser, empiri

 

derefter lidt om faget Statskundskabs historie og de enkelte discipliner

 

forskellige opfattelser af fænomenet ”politik”, hvad falder ind under politik, hvad kan ikke opfattes som politik, træk de lange historiske linier op med hensyn til studiet af ”politik” (AH s12 ff) og nævn eksempler på hvad der henholdsvis falder ind under og ikke ind under fænomenet ”politik”, bemærk i den forbindelse Eastons model, Lasswells definition, Erik Rasmussens mfl. JGA 2, 9-15,

 

bemærk den filosofiske og den empiriske tradition ved studiet af ”politik”, AH s.12 ff, Hume, Locke, Marx

 

nærmere om de enkelte elementer i Eastons model JGA 2, s.10, AH s. 19, bemærk også output - outcome

 

bemærk kritikken af modellen, jf. fænomenet ”withinputs” og betydningen af meningsdannelsen, oplevelsen af interessedannelsen, overbetoningen af input-siden, policy’ens betydning

 

politik som både konflikt og problemløsning

 

næsten uundgåeligt åbenlyse eller skjulte normative elementer i forbindelse med studiet af politik, værdifri, objektiv samfundsforskning ikke mulig, i hvert fald ikke i den rene udgave

 

politikkens synlige og usynlige processer, tendens i retning af postmodernisme og diskursteori

 

tre ord for ”politik”: politics, policy og polity, hvad er forskellene i betydning i praksis, bemærk i den forbindelse fænomenet ”antipolitics” (AH s.6)

 

teorier om politik må uundgåeligt indeholde elementer af: samfundsteori (hvilken type samfund lver vi i), adfærdsteori (hvad bestemmer menneskers handlinger), organisationsteori (hvordan fungerer institutioner og organisationer) samt policy-teori (offentlig politik og dens virkninger), bemærk figuren i JGA 1, s.12

 

handlingsaspektet (jf. ”prisoners dilemma”) og det diskursive aspekt ved studiet af politik

 

nævn konkrete eksempler på pilene i figuren s. 12, evt. andre end dem i bogen

 

hvordan kan de tilgange til at studere politik, der benævnes ”liberalisme”, ”socialisme”,  ”rational choice”, ”public choice”, ”spilteori”,  ”political economy”, ”kulturteori”, ”diskursteori”, ”pluralisme”, ”elitisme” og ”funktionalisme”  (se AH s.21) indplaceres i modellen s. 12 i JGA 1.

 

et andet syn på forholdet mellem stat og samfund finder vi i trekanten stat-marked-civilt samfund, jf. figuren JGA side 20 og AH s.8. Bemærk her Habermas’ teser om ”livsverdenen” og ”systemverdenen”

 

hvad har kendetegnet stat, marked og civilt samfund- hvordan synes du selv forholdet er i dag

 

politik som magt, fremhæv de forskellige opfattelser (AH, s.11 ff)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord til pensum: JGA 1 s.22-67, AH s.23-38 og JGA 1 s. 95-152

 

Teorier og syn på samfundet som helhed og samfundsmæssige forandringer, bemærk farerne for økonomisk determinisme, forenklinger og overdrivelser.

 

Overordnede temaer hos JGA: globaliseringen og den såkaldte postmodernitet (JGA 1s.41 ff)

 

Overordnede temaer hos AH : regeringer, politiske systemer og regime-typer (AH s.23-38)

 

Ændret forståelse af samfundet over tid: tre dimensioner: synet på ejendomsretten, teknologi, erhvervsstruktur og organisation og kultur, herunder troen på fornuft, videnskab og fremskridt

 

Hvad karakteriserede i den forbindelse industrisamfundet, bemærk bl.a. figuren s. 44

 

Inddrag  W. F. Taylor, Max Weber og Karl Marx/Sovjetunionen (JGA 1 s.45)

 

Industrisamfundets indre og ydre begrænsninger, krise og problemer, tendensen i retning af post-industrialisme

 

Seneste udvikling- i retning af postmodernisme (JGA 1, s.49 ff), bemærk bla. emner i tilknytning til at forudsige og kontrollere samfundsudviklingen, tendensen i retning af strategisk planlægning

 

Vedr. tendensen til post-modernisme: bemærk endnu engang Webers opdeling i systemverdenen og livsverdenen

 

Bemærk de nye tendenser: netværksdannelser, politiske forbrugere, decentralisering, brugerindflydelse, nedbrydning af skellet mellem privat og offentlig, mere uskarpe grænser.

 

Inddrag Anthony Giddens (JGA 1 s.55 f)

 

Hvornår har samfundet ændret sig, hvornår er det vores forståelse af samfundet (JGA 1, s.59f)

 

Politik i høj grad en kamp om at definere virkeligheden

 

Bemærk forandringerne af det kapitalistiske system, kapitalisme er i den ”moderne verden” ikke det samme som for 10, 20 eller 30 år siden (JGA 1 s.61 ff), kan der tales om ”post-kapitalisme” og ”post-fordisme”?

 

Hvordan har internationalisering og globalisering helt konkret udmøntet sig, feks. teknologisk og økonomisk, bemærk skellet mellem kvantitative og kvalitative ændringer.

 

Fire vigtige temaer om samfundets forandring med særligt focus på Danmark: den større velstand, væksten i serviceerhvervene, den længere fritid og videnskabens stigende betydning.

 

Temaer hos JGA s.26 ff: den materielle velstand, fritiden, arbejdsugen, kvindernes erhvervsarbejde, serviceerhvervenes betydning, forskning-og videnskab, bureakratiet, klassestrukturen, den ny middelklasse, restgruppen, den offentlige sektors vækst, velfærdssystemets indretning.

 

Hvad karakteriserede de politiske systemer, set over tid (AH s.24-27)

 

Bemærk AH’s opdeling i ”tre verdener”, den kapitalistiske, den kommunistiske og den tredje verden AH s.27). Dur den opdeling i dag, hvorfor ikke?

 

Forklar nærmere egenskaberne hos de forskellige regimetyper: de vestlige polyarkier (Dahl, Schumpeter), de post-kommunistiske ”overgangssamfund”, de øst-asiatiske regimer, islamiske regimer. Bemærk også Huntingtons tese om ”clash between civilisations” (ikke omtalt i dett afsnit af AH

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord til afsnittet om statsopfattelser

 

Læg mærke til de forskellige tilgange til studiet af staten:

 

den formelle, der understreger emner som folkesuveræniteten og den parlamentariske styrekæde, begge understreger at magten i sidste ende stammer fra folket.

 

den funktionalistiske tilgang, hvor studiet af samfundet sammenlignes med studiet af en levende organisme, hvor hver enkelt del har hver sin særlige opgave (”funktion”), udgangspunktet er normalt ønsket om at bevare eller skabe en ligevægtstilstand.

 

Den pluralistiske tilgang, hvor staten betragtes som en billardkugle, hvilket indebærer at magten er placeret på mange forskellige niveauer og ikke ét sted.

 

Korporatistiske og neo-korporatistiske tilgange, der understreger samspillet mellem staten og de store interesseorganisationer.

 

Tendensen til segmentering og sektorisering, dvs. opdeling af magten på sektorer med hver deres ”sektorspecialister”.

 

Marxistiske statsteorier, magten som redskab for den herskende klasse, senere modificering af de klassiske marxistiske og marxistisk-leninistiske opfattelser.

 

Nyinstitutionalistiske retninger med vægt på samspillet mellem økonomi og politik

 

Rational choice og public choice tilgange, asymmetri med hensyn til magt og indflydelse og rationelle aktører med klart afgrænsede egeninteresser, jf. eksemplet med Tele Danmark og de uskyldige forbrugere.

 

Sociologisk institutionel tilgang til studiet af staten, vægt på organisationsteori og evt. afvigelser mellem de formelle og uformelle organisatoriske strukturer.

 

Historisk institutionalisme med vægt på udviklingen over tid, herunder evt. ”path-dependency” og inerti og samspillet mellem ændringer i institutioner og i samfundet og læren af tidligere fejl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDUSTRISAMFUNDET

 

 

POST-INDISTRIELLE SAMFUND

 

 

 

MODERNITET

 

 

 

 

POST-MODERNITET

 

 

FORDISME OG POST-FORDISME

 

 

INTERNATIONALISERING

       GLOBALISERING

KLASSIFICERING AF POLITISKE

                                             SYSTEMER:

 

 

DEN KAPITALISTISKE FØRSTE VERDEN

                POLYARKIER

          LIBERALT DEMOKRATI

 

 

 

DEN KOMMUNISTISKE ANDEN VERDEN

        TOTALITARISMEMODELLEN

 

 

            TRANSITIONSLANDE

            POST-KOMMUNISME

UDVIKLINGSLANDENE SOM DEN TREDJE VERDEN: ISLAM, ØSTASIEN

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord om velfærdsstaten

 

 

Velfærdssystemets opbygning og egenskaber: bemærk den residuale, den selektive og universelle/institutionelle type. Dertil kan føjes forsikrings-modellen.

 

Forsikringsprincippet over for statslig finansiering: Danmark valgte den sidste model (hvorfor?), men er i bevægelse over mod forsikringsprincippet.

 

Forklaringer på velfærdsstatens opståen og dens udvikling: historisk-institutionelle forklaringer, forklaringer ud fra interessekampe, ud fra modernisering, globalisering og teknologisk udvikling, funktionelle forklaringer: tilpasning, public-choice forklaringer, path-dependeny (minder om de historisk-institutionelle forklaringer. Disse foklaringstyper kan godt kombineres, sagt med andre ord, er der ingen vandtætte skodder mellem dem.

 

Den danske model, blomstringstiden var mellem 1950 og 1975 (”guldalderen”), velfærdssystemerne opbygget mens der var høj økonomisk vækst og fuld beskæftigelse.

 

Velfærdsstaten er ikke længere nogen garanti, bemærk JGA om velfærdsstatens ”bevaringsværdighed” og ”bevaringsmuligheder”.

 

Hvem er velfærdsstatens vindere og tabere, bemærk middelklassens position og fordele/ulemper i henoldsvis den residuale, forsikringsmodellen og den universelle model.

 

Påpeg de vigtigste udviklingstræk i det danske pensionssystem og skattesystem

 

Bemærk: lav skat på den først tjente krone, høj skat på den sidst tjente i Danmark.

 

Bemærk paradoks-og samspilsproblemerne og diskutér påstanden om ”pensionsbomben”.

 

Ca. 1 mio danskere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, hvad siger tallet reelt?

 

Marginaliserings-frygten, faren for ufrivillig fastlåsning socialt.

 

Ikke pensionsudgifterne, men udgifterne til førtidspension og bistandshjælp er steget.

 

Forsøg på at ændre, ”modernisere” velfærdsstaten, jf. debatten også inden for Socialdemokratiet.

 

Incitament-strategier og aktiveringsstrategier. Faren for klientgørelse.

 

1990’ernes tendens til ”velfærdspluralisme”, om at finde den rette balance mellem stat, marked og civilsamfund.

 

Vigtigt at finde frem til den rette cocktail af politisk styring, markedsstyring, brugerstyring, privatisering, udlicitering, kontraktstyring, taxameterbeudgettering (universiteterne), lønimpulser, decentralisering af budgetansvar, styrkelse af ledelsen på de enkelte institutioner.

 

Bemærk forskellen mellem privatisering og udlicitering.

Teser hos Heywood om staten: 

 

Staten som suveræn, dvs. hævet over andre grupperinger i samfundet.

 

Staten som ”public”, vedtagne beslutninger skal gennemføres. Staten har monopol på legitim magt.

 

Staten som legitim, skal have borgernes aktive eller stiltiende støtte og accept.

 

Staten som en territorial sammenslutning – medborgerprincippet eller det etniske princip.

 

”State” og ”government”, staten bredere og mere permanent institution, impersonel, udtrykker den fælles vilje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord til afsnittet om demokrati

 

Typer af demokrati:

 

Det klassiske demokrati, jf. det gamle Grækenland.

 

Liberalt demokrati, den herskende vestlige form i Vesten i dag.

 

Det direkte demokrati, jf. bestemmelser herom i den danske grundlov

 

Det repræsentative demokrati, de folkevalgte har den afgørende magt.

 

Radikalt demokrati, synspunkter på demokrati, der går ud over det etablerede, jf. teser om tredje veje (økologiske mv.).

 

Udviklende demokrati, dvs. der sker en stadig indlæring af normer og regler for demokratisk adfærd

 

Beskyttende demokrati, dvs. beskyttelse af borgerne mod overgreb fra eksempelvis staten, ofte formuleret i form af bestemte frihedsrettigheder og konventioner.

 

Folkedemokratiet: demokratiet som det blev forstået i sin tid i Sovjetunionen.

 

 

Demokratiet i virkeligheden:

 

 

Den pluralistiske tilgang, demokratiet fungerer på flere forskellige niveauer.

 

Elite-tilgangen, demokrati som kappestrid mellem eliter, der står til ansvar over for vælgerne.

 

Den korporative tilgang, samspillet mellem regering/folkevalgte og interesseorganisationer.

 

Ny højre-tilgangen, brug af rational og public choice argumenter, der er fare for ”government overload”, praktiseret eksempelvis i England under Margareth Thatcher.

 

Den marxistiske tilgang, demokrati en umulighed under kapitalismen. Bemærk nye tolkninger hvorefter socialisme og demokrati med flerpartivalg kan forenes.

 

Fremhæv egenskaber ved den danske/nordiske model, er der eksempelvis tendens til ”de-korporatisme”? Og virker den parlamentariske styrekæde, hvis ja da i hvilket omgang? Hvor ligger den reelle magt.

 

Særlige problemer i transitionslandene (f.eks. Rusland og de central-og østeuropæiske lande), bemærk forskellene mellem de enkelte lande.

 

Bemærk i den forbindelse begreberne stabilisering og konsolidering af demokratiet.

 

 

Samspillet mellem økonomi og politik

 

Sammenhængen mellem kapitalisme og liberalt demokrati

 

Arven fra Adam Smith, David Ricardo, Milton Friedman og Friedrich Hayek

 

Sammenhængen mellem socialisme og reguleret markedsøkonomi/planøkonomi

 

”Tredje veje” og konvergensteorier, jf. den svenske model

 

Særtræk i samspillet mellem økonomi og politik i:

 

Tyskland (”Sozialwirtschaft”, ”Wirtschaftswunder”)

 

Japan (”kollektiv kapitalisme, industrielle grupper, netværk af aktiebesiddere, koblinger til underleverandører, loyalitet, social beskyttelse, ministeriet for international handel og industri)

 

Kina (versus Rusland): voksende økonomisk styrke, især takket være billig arbejdskraft, høj arbejdsdisciplin i Kina

De politiske partier

 

Minimunskrav til et ”parti”

 

Partier over for fraktioner

 

Hvornår blev partierne skabt

 

 

Typer af partier

 

Kadrepartier/elitepartier over for massepartier

 

Repræsentative partier over for integrative partier

 

Konstitutionelle over for revolutionære partier

 

Venstrefløjspartier over forhøjrefløjspartier

 

Catch-all partier

 

Cartel-partier

 

Tendenser internationalt, eksempelvis i Vesteuropa og transitionslandene- samt i Danmark

 

Partiernes funktioner:

 

Repræsentation

 

Eliterekruttering

 

Mål-formulering

 

Socialisation og mobilisering

 

Interesseartikulation og –aggregering

 

Organisation og ”government”

 

Skelnen mellem ”relevante” og ”ikke-relevante” partier

 

Partisystemer:

 

Konsensuale, kooperative (”pagter”) og polariserede

 

Hvor mange partier: ét-partisystemer, hegemoniske partisystemer, dominerende partisystemer, flerpartisystemer, ekstreme multipartisystemer

 

Grupper interesser og bevægelser

 

 

Communal groups : familer, stammer, etniske grupper, kaster mv.

 

 

 

Institutionel groups: en del af regeringsapparatet, bureaukratisk ”infighting

 

Associetal groups:

 

Pressure-groups/interest groups

 

Sectional groups

 

Promotional groups

 

 

Tilgange til at studere gruppepolitik

 

Den pluralistiske tilgang, complex bargaining, forhandlingsmodellen

 

 

Systemtilgangen: gatekeepter-rollen

 

Magtelite-tilgangen: den ulige konkurrence

 

Den korporative tilgang: forholdet til statsmagten

 

Public choice tilgangen

 

 

 

 

 

Hvad bestemmer en gruppes indflydelse?

 

Hvilke ressourcer har en gruppe til rådighed?

 

Over for hvem kan disse ressourcer bruges?

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatninger : Den svingende interesse

 

Balancen mellem nedskrevne og ikke-nedskrevne regler

 

Forfatningers funktioner: styrke staten, skabe værdier og mål, stabilitet, frihed samt legitimere bestemte styreformer

 

Negative og positive rettigheder

 

Samspillet med den politiske kultur

 

Føderale og unitære forfatninger

 

Èn-kammer og to-kammer-systemer

 

Fordele og ulemper med to-kammersystemer

 

Parlamentariske over for præsidentiale systemer

 

Forskellig detailleringsgrad

 

Lande-eksempler: USA, Tyskland, Rusland, Danmark

 

Den lovgivende magt:

Parlamenternes rolle

 

Policy-making, policy-making, executive-dominerede parlamenter

 

Udvalgenes rolle og betydning

 

Hvad svækker parlamenterne: partidisciplinen? Brede regeringer? Mangel på lederskab? Interesseorganisationernes indflydelse?

 

Den udøvende magt :

Ministrenes og embedsmændenes rolle

 

Opgaver: ceremonielle, kontrollerende, udøve lederskab,sikre bureakratisk styring, handle i krisesituationer

 

Forholdet mellem ministre og embedsmænd

 

Rådgiverfunktionen

 

Eksisterer den neutrale embedsmand?

 

Lande-eksempler: USA,  England,  Danmark m.v.

Stikord til afsnittet om grupper, interesser, bevægelser, AH 251-272

 

Opdeling af interessegrupper/organisationer:

 

”Communal groups”: grupper, baseret på fødsel, dvs. familier. Stammer, etniske grupper mv.

 

Institutionelle grupper er en del af rgeringsapparatet, feks. militæret, bureaukratiet mv., der egentlig ikke er opretttet med det formål at øve pression og varetage særinteresser.

 

”Associetale grupper” har fælles mål, skabt af grupper af borgere, samlet om fælles mål, det kan eksempelvis være egentlige pressionsgrupper, feks. arbejdsmarkedets organisationer.

 

Forskellige syn på interessegrupper: nogle tager udgangspunkt i at magten er spredt, at der er tale om ”complex process of bargaining”, når interesser varetages, jævnfør i den forbindelse  den såkaldte ”forhandlingsmodel”

 

System-analytisk tilgang til interessegrupper og –varetagelse, jævnfør Eastons model. Her betragtes interessegrupper som ”gatekeepers”

 

Korporatistisk tilgang: her lægges vægt på  relationerne mellem staten og interesseorganisationer, jævnfør også trepartsforhandlinger mellem stat., LO og Dansk Industri mv.

 

Public choice og rational choice-tilgang:bemærk stærk kritik af interesseorganisationernes magt

 

Hvad er grundlæggende forskellen mellem politiske partier og interesseorganisationer

 

Hvad bestemmer gruppe-indflydelsen:

politisk kultur, et lands institutionelle struktur, partisystemet og karakteren generelt af ”public policy”, bemærk i den forbindelse forskelle mellem lande, f.eks. USA, nordiske lande, Japan, Rusland m.v.

 

Gennem hvilke midler kan grupper øve politisk indflydelse:

via offentlig sympati, mange medlemmer og aktive, gennem gode finanser og organisation, sanktionsmuligheder, via netværk og institutionelle forbindelser til partierne og regeringsapparatet

 

Interessegrupper kan øve deres indflydelse over for:

bureaukratiet, parlamentet, domstole partierne, massemedierne og overnationale overganisationer, f.eks. EU

 

Nye typer af ”aktivisme” over for myndighederne, jævnfør fænomenet ”græsrodsorganisationer”

 

Interesseorganisationer må tilpasse sig nye vilkår

 

Bemærk internationaliseringen, det post-industrielle samfund, der er klart en tendens bort fra det gamle kendte ”mass-society”

 

Forfatninger, domstole, parlamenter, den udøvende magt mv., AH s. 273-358

 

Bemærk den skiftende interesse for forfatninger gennem tiderne, i dag voksende interesse

 

Klassificering af  forfatninger: er de skrevne eller ikke-nedskrevne, hvor lette kan de ændres, overholdes de i praksis, hvad kendetegner selve inholdet i forfatningene

 

Nogle lande, England, Israel, New Zealand, har slet ikke en egentlig forfatning, nævn fordele og ulemper ved at have en nedskreven forfatning. Hvad kan forklare forskellene mellem forfatninger?

 

Nogle lande, feks. USA, Tyskland, Ungarn, har stærke forfatningsdomstole, bemærk den danske tradition (ingen egentlig forfatningsdomstol), bemærk i den forbindelse EU’s ”forfatninger”

 

Skeln mellem prlamentariske og præsidentiale systemer og mellem unitære og føderale

 

Bemærk samspillet mellem forfatningerne og det pågældende lands politiske kultur

 

Bemærk diskussionen om domstolenes (reelle) uafhængighed

 

Hvilke opgaver har parlamenter normalt, har parlamenterne altid monopol på lovgivning, hvorfor ikke? Læg mærke til forholdene under stærkt præsidentstyre. Hvad kan svække parlamenternes magt, jævnfor i den forbindelse den danske debat (EU's rolle, medierne, interesseorganisationer mv)

 

Hvad er fordele og ulemper ved henholdsvis én-kammer og to-kammersystemer

 

Hvor ligger den udøvende magt (hos , kongen, præsidenten, ministrene, bureuakratiet mv)

 

Bemærk den udøvende magts funktioner: ceremonielle, kontrollerende, udøve lederskab, bureaukratisk styring, handle i krisesituationer (krige mv.)

 

Skeln mellem formel og formel magt

 

Husk Max Webers rationelle-administrative model og legal-rationel autoritet

 

Diskutér minitserrollen, herunder forholdet mellem minister og embedsmand, herunder rådgiverfunktionen

 

Betydningen af ”leadership”, bemærk de tre typer af lederskab: laizzes faire, transaktionelt og transformativt, hvad passer bedst på f.eks. Tony Blair, Bill Clinton og Poul Nyrup, hvad er betingelsen for at en maerikansk præsident klarer sig godt

 

Bemærk Margareth Thatchers ”conviction government” i England

 

Bemærk lande med kansler-styre (Tyskland) og konstruktivt veto, hvad kan være fordelene ved det system? Hvad kendetegner Danmark?

 

Bemærk forskelllige typer af kritik af bureaukratiet, eksempelvis fra liberale, socialister og det ny højre

Politik-begrebet, Eastons defintion: ”Autoritativ fordeling af værdier med gyldighed for samfundet”

 

 

Policy-processen:

agenda-setting, opstilling af alternativer, beslutninger, implementering tilbageføring

 

 

 

Rationelle forklaringer på politik:

Politik som problem-løsning

 

Taktiske hensyn: opinionen, forholdene i parlamentet

 

 

Problemer med den rationelle forklaring

 

 

 

Alternativ forklaring:

Skraldespandsmodellen: politik foregår i en kaotisk post-moderne verden

 

International politik: En oversigt:

 

Kort om disciplinen international politik

 

Teorier om international politik:

 

Den realistiske skole:

den klassiske realisme og neo-realismen

 

Alternativer til realismen:

 

Den klassiske idealisme

 

den liberale skole, herunder:

 

liberal governmentalisme og regimeteori

 

verdensystemteorien, globalisering

 

 

Stikord om den politiske proces, Goul Andersen 2, s. 17-108 og 137-163

 

Forbindelseslinierne mellem borgerne og de offentlige beslutningstagere, jævnfør også den parlamentariske styreingskæde 8udleveret papir)

 

Bemærk de vigtigste regler om folketingsvalg, herunder valglovens bestemmelser, og om folkeafstemninger

 

Bemærk de forskellige typer af folkeafstemninger, hvilke har været vigtigst i Danmark

 

Nævn karakteristika ved de danske partier og ved det danske partisystem set over tid

 

Hvordan er partierne typisk organiseret, hvilken rolle spiller medlemmerne

 

Nævn partiernes vigtigste opgaver eller funktioner (JGA 2 s. 34)

 

Hvad har kendetegnet de danske interesseorganisationer, nævn de vigtigste

 

Nævn interesseorganisationernes mulige påvirkningsstrategier, herunder forholdet til medierne

 

Gør rede for den politiske proces, brug i den forbindelse figurerne i JGA 2, s. 74, 83-85

 

Har den klassiske højre-venstre-opdeling stadig relevans

 

Prøv at følge en typisk lov fra start (forberedelsesfasen) til slut (implementeringen)

 

Hvad kendetegner ”kriseindgreb” og finanslovsforhandlinger- peg på forskelle/ligheder

 

Hvad forstås ved det parlamentariske princip, herunder mindretalsparlamentarisme og opløsningsretten

 

Hvilke muligheder har folketinget for at kontrollere regeringen

 

Er Folketinget repræsentativt i forhold til befolkningen

 

Er Folketingets og partiernes indflydelse dalende, nævn alternative veje til politisk deltagelse og indflydelse

 

Hvilken rolle spiller EU i dansk indenrigspolitik, jf. lovgivningen og folkeafstemninger

 

Peg på det vigtigste i EU’s historie (Romtraktaten, det indre marked, Maastricht-traktaten etc

 

Hvad er det vigtigste i EU’s beslutningssystem, bemærk kommissionens, parlamentets og domstolens rolle samt EU’s tre søjler

 

Forklar de danske undtagelser og det vigtigste i ØMU-debatten

 

Hvordan kan Folketinget influere og kontrollere EU-politikken, jf. Europa-udvalget

Kort rids over Danmarks relationer til EU

 

 

Det ændrede selvstændighedsbegreb, internationaliseringen

 

De mange forskellige internationale institutioner

 

Småstaters udenrigspolitiske adfærd, indbindingen af store magter

 

Reformerne i EU og legitimitetsproblemet

 

Problemerne med at udvikle en fælles europæisk identitet og kultur

 

Den danske euro-skepticisme, følelsen af tilknytning til Europa

 

De faktiske udviklinger i EU, Joschka Fischers vision

 

Tyskland og Frankrig som motorer,, ”kerne-Europa”, øget ”fleksibilitet”

 

Betydningen af EU's udvidelse og den danske holdning hertil

 

Behovet for institutionelle reformer i EU

 

Neo-funktionalisme, graduel føderalisme

 

Euroen/ØMUens betydning for europæisk integration

 

En mulig ny forfatningstraktat, ”nationalstatslig føderalisme, Danmarks dilemmaer, jf. den kommende Nice-traktat

 

 

 

 

 

Danmark og EU, tre tekster i fotokopier, Branner, Hoff og Kelstrup

 

 

Kort historisk rids over Danmarks relationer til EU

 

Internationaliseringen og det ændrede selvstændighedsbegreb

 

Småstaternes rolle, Danmarks selvopfattelse

 

Hvordan ville Europa og Danmarks situation have set ud uden EU, en stormagtsdominans?

 

Indbindingen af de store stater, nationalstatens rolle bliver under alle omstændigheder reduceret, de mange forskellige organisationer, global governance, styrkelse af småstater via fællesskabet

 

Demokratiproblemet, subsidaritet

 

Den offentlige opinion i Danmark og i andre europæiske lande vedr. EU, den ”stille revolution”

 

Institutionelle reformer i EU giver ikke i sig selv større legitimitet

 

Det politiske fællesskab versus det kulturelle fællesskab, udviklingen af en tilstrækkelig stærk europæisk offentlighed, en fælles europæisk identitet

 

Danskernes særlige holdninger: tilknytningen til Europa og euroskepticisme på samme tid

 

Hvordan kommer euro-skepticismen til udtryk, mulighederne for at påvirke EU

 

Graden af politisk selvtillid, polariseringen mellem højt- og lavtuddannede, ressourcestærke og ressourcesvage

 

Løsningen: Joschka Fischers vision

 

Tyskland og Frankrig som ”motorer” og en ny forfatning

 

EU's udvidelse og dens betydning

 

Hvorfor behov for institutionelle reformer, hvilke er særlig påtrængende

 

En eventuel ny forfatning med afgrænsing af EU's rolle og nationalstaternes rolle

 

Fleksibilitet, kerne-Europa

 

Føderalisme versus funktionalisme, graduel føderalisme

 

Påtrængende spørgsmål, også for Danmark: en ny forfatningstraktat, en ”nationalstatslig føderalisme”, kan ”avantgardeforslaget” accepteres i Danmar

 

Nice-topmødet i december, Danmark og EU-forbeholdene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Goul Andersen 2 fra side 71-136: regering, folketing, forvaltning

 

 

Magtdelingslæren holder ikke i praksis, i stedet det parlamentariske princip

 

Traditionen for mindretalsparlamentarisme, alternative flertal

 

Love, rammelove, beslutningsforslag, samråd, vedtagelser under forespørgselsdebatter, ombudsmanden, rigsrevisonen

 

Det upolitiske embedsmandskorps en illusion, det er en del af magtspillet

 

Folketingets grundlæggende opgaver: lovgive, overvåge, kontrollere og debattere

 

Folketingens måde at arbejde på har skiftet over tid, ”Olsen-planen”, udvalgene

 

Folketingsgruppernes måde at organisere sig på, de vigtigste poster i gruppen, tendens til professionalisering og vægt på mediearbejdet

 

De tunge og ”lette” (mindst attraktive) udvalg i Folketinget

 

Kriseindgreb, pakkeløsninger, delforlig, store forlig

 

Lovgivningsprocessen fra start til slut, fra tilblivelsen til implementeringen, hvorfor kniber det med implementeringen

 

Egenskaber: høj tilpasningskapacitet, lavere styringskapacitet

 

Den særlige ”virksomhedskultur” på Christiansborg

 

Rivaliseringer mellem ministerierne, overlappende, tværgående og specifikke ministerier

 

Ministeriernes opbygning: departementer, direktorater, styrelser

 

Forvaltningsprincipper: ministerstyre – partipolitisk neutralitet – lovmæssig forvaltning

 

Interesseorganisationernes indflydelse på forvaltningen, specifik forvaltning

 

Hvor har interesseorganisationer størst, hvor mindst indflydelse (skatte-finanspolitik)

 

Faste og løse netværk, forhandlingsstaten

 

Decentralisering, kommunal forvaltning

 

Opgave- og byrdefordeling mellem stat-amter og kommuner, kassetænkningen

 

Aftaler mellen stat og kommuner, regelforenkling, frikommuneforsøg

 

Forslag om kommunalreformer –bemærk de særlige problemer i hovedstadsregionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regering, Folketing og Forvaltning: magtdeling versus parlamentarisme

 

Traditionen for mindretalsparlamentarisme

 

Folketingets opgaver: lovgive, overvåge, kontrollere, debattere

 

Typer af lovgivning og beslutninger

 

Folketingsgruppernes arbejde, de lette og tunge udvalg

 

 

Virksomhedskulturen på Christiansborg

 

 

Ministeriernes opbygning

 

 

Rivaliseringer mellem de forskellige ministerier

 

Principperne om ministerstyre, neutral embedsmandsstand og lovmæssig forvaltning

 

Interesseorganisationer og forvaltning: klientelisme, tætte og løse netværk

 

Hvor har interesseorganisationerne størst indflydelse på lovgivningen

 

Decentralisering, opgave og byrdefordeling mellem stat, amter og kommuner

 

Forslagene om kommunalreformer, forsøg med frikommuner m.m., bemærk de særlige problemer i hovedstadsregionen

 

 

 

 

Opbygningen af Baylis og Smiths bog:

 

En generel definition af ”globalisering”- flere muligheder, jf. side 15.

 

Bevægelsen væk fra det westfalske system

 

Suverænitetsbegrebet: den post-suveræne stat

 

Voksende forbindelser på tværs af grænser

 

Udvidelsen af omfanget af globalt dækkende love, normer og regler

 

Større sektor-involvering i den globale regulering

 

Spredning af sociale bevægelser globalt

 

 

Spredning af etniske og religiøse bevægelser

 

Sociale bevægelser på globalt plan, AIDS-kampagner, miljøbevægelser, fredsbevægelser etc

 

Forskellige dimensioner af ”globalisering”:

 

Kommunikation, organisation, økologi, produktion, militær, fælles normer, identitet

 

 

NGO’er, transnationale selskaber og globalisering

 

 

Hvornår tog globaliseringen fart- mange muligheder

 

Globaliseringen ujævnt fordelt socialt og geografisk

 

Måske blot et nyt supranationalt rum parallelt med det territoriale- ikke ”end of geography”

 

Globaliseringen har ikke skabt mere fred og demokrati

Bemærk de nye statsinterne trusler mod sikkerheden

 

 

Troen på ”the end of history” og styrkelse af postmodernisme, informationssamfund, sen-kapitalisme via globaliseringen

 

 

Den globale landsby, den ny middelalder

 

 

Supra-national regulering på statsligt plan: OECD, IMF, BIS, WTO

 

Og på privat plan:

Standard & Poors og Moodys Investors Service, det verdensøkonomiske Forum, Soros-foundation, Ford-foundation

 

 

International regulering og det demokratiske underskud

 

Udtrykkene ”internationale relationer”

 

       

 

   ”det internationale samfund”

 

De nævnte begreber går helt tilbage til antikken, via romerriget, middelalderen, den italienske renæssance, det westfaldske system, internationaliseringen af det westfalske system, bipolariteten under den kolde krig og i dag det unipolære moderne globaliserede internationale system

 

               -------------------------

 

 

 

 

 

Nærmere om antikken, det hellenistiske system: Athen contra Sparta/barbarerne

 

 

Romerriget frem til 4.århundrede

 

 

Middelalderen fra 500 til 1500

Efter den ”mørke middelalder” overgang til en mere moderne stat:

 

Den italienske renæssance, reformationen og modreformationen og deraf følgende krige

 

Det westfalske system og den europæiske koncert i 1800-tallet: magtbalancesystemet

 

Imperialismen og kolonialismen

 

Svækkelsen af det osmanniske rige

 

Østrig-Ungarn under pres, samlingen af Tyskland og Italien

 

Japans voksende styrke

 

Balkan-krigene 1912-1914 og optakten til 1.verdenskrig

 

Årene 1990-1945: ”Moderne international historie”

 

Opløsningen af det osmanniske rige og Østrig-Ungarn

 

Versailles-freden og præsident Wilsons idealisme (14-punkt-planen)

 

Faren for tysk revanchisme, nazismens fremmarch

 

Den bolsjevistiske fare (Sovjetunionen)

 

Den økonomiske verdenskrise, årsager og følger

 

Appeasement-politikken/München-forliget

 

Udviklingen i Asien: Japans fremmarch

 

Folkeforbundets/kollektiv sikkerheds fallit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord om International politik  BS, indledningen,  s. 13-30, 287-312, s.31-106

 

Bemærk de store debatter i disciplinen international politik mellem realister og idealister og senere mellem neorealister og pluralister, siden 1990 er konstruktivismen kommet frem

 

Bemærk hovedforskellene mellem disse forskellige retninger inden for faget, hvorfor var (neo)realismen så stærk under den kolde krig

 

Forklar fænomenet globalisering, prøv en definition og påpeg hvordan globaliseringen har vist sig inden for forskellige hovedområder (miljø, kommunikation, handel, finansiering etc)

 

Hvad kendetegnede den vestfalske orden, og hvorfor er denne orden kommet under pres i takt med globaliseringen

 

Hvad forstås ved den post-suveræne stat, den ”ny middelalder” og den ”globale landsby”, hvilke internationale organisationer har siden 2.verdenskrig begrænset nationalstaternes position  

 

Hvilken rolle spiller såkaldte ”internationale regimer” i forhold til nationalstaterne

 

Bemærk også globale sociale bevægelser

 

Prøv at træk de store linier tilbage fra det gamle Athen, over romerriget, middelalderen, reanissancen, det vestfalske system og den tiltagende globalisering med den post-suveræne stat

 

Bemærk forfatterne Thykodid og Machiavelli og deres bidrag til realismetænkningen i disciplinen international politik

 

Uddyb de grundlæggende kendeteg ved det vestfalske system (fra 1648), sådan som det viste sig i op til 1.verdenskrig, i mellemkrigsperioden og under den kolde krig 1948-1985.

 

Skeln mellem multipolære, bipolære og unipolære internationale systemer, hvad har præget forskellige historiske perioder

 

Bemærk ”den europæiske koncert” i 1800-tallet og hvordan denne brød sammen i årtierne op til 1.verdenskrig. Peg på de vigtigste historiske hændelser i denne periode.

 

Mellemkrigstiden: bemærk Versailles-freden, rivaliseringen mellem Tyskland og Frankrig, oktoberrevolutionen og udviklingen i Sovjetunionen og i Asien (Japans fremmarch)

 

Bemærk fiaskoen for den kollektive sikkerhed via Folkeforbundet, hvorfor gik det så galt

 

Hvad betød den store økonomiske verdenskrise fra 1928 og udviklingen af keynsiansk økonomisk tænkning

 

Bemærk udviklingen i 1930’erne under Hitler, Rom-Berlin-aksen, appeasement-politikken og den åbne eller skjulte alliance mellem Sovjetunionen og Tyskland i perioder af mellemkrigstiden

 

Fra juni 1941 er Sovjetunionen i krig med Tyskland, året efter USA (Pearl Harbour)

Årene 1945-2000:

 

Faser:

 

1945-1948: Fra krigsalliance til kold krig, yalta og Potsdam-aftalerne, stramningen i Østeuropa, Marshallhjælpen, Berlin-blokaden, OEEC, Cominform, truman-doktrinen

 

 

1948-1953: højdepunktet af den første kolde krig, blokopdelingen, Titos Jugsoslavien, a-bomben, oprettelsen af NATO, Korea-krigen

 

 

1953-1956: De første år efter Stalin, forsigtigt tøbrud mellem øst og vest, Vesttyskland i NATO, oprettelsen af Warszawapagten

 

 

1956-1969: skiftevist konflikt, konfrontation, kompromis,- fredelig sameksistens-doktrinen, Berlin-muren, konflikten mellem Kina og Sovjetunionen, oprettelsen af EEC/EF

1970-1978: Detenten, Vietnam-krigen slutter, Tysklands-aftalerne omkring 1970, våbenbegrænsning, øget økonomisk samarbejde mellem øst og vest, MAD

 

 

1979-1985: Den anden kolde krig, Afghanistan, Polen, Det afrikanske Horn, , INF-opstillingen, ICBM, SS 22, SDI-projektet, den danske fodnotepolitik

 

 

1985-1989: Den ny afspænding med Gorbatjovs doktrin, den ”nye tænkning”, våbenbegrænsning, opbrud i Østeuropa

 

 

 

Den nye globale orden fra 1989: Unipolariteten, nye sikkerhedstrusler

Krigen i Jugoslavien, apartheidsystemet falder, NATO’s udvidelse og det skærpede forhold til Rusland, Bosnien og Kosovo, Kinas nye rolle

Realismen, Verdenssystem-teorierne, Liberalismen og nyere international-politik teorier

 

Den klassiske realisme 19.årh., den moderne realisme 1939-1979 og neo-realismen fra 1979

 

Realismen dominerende tænkning siden 1939, dog forskellige retninger: den historiske realisme over for den strukturel

 

Strukturel realisme I: magtpolitik som grundvilkår

 

Strukturel realisme II: vægten på det internationale systems anarkistiske natur

 

Modificeringer af neorealismen: den engelske skole og Københavner-skolen

 

 

Kerneområder i realismen:

Fokusering på staten og statens overlevelse og anerkendelse, anarkiet og selv-hjælp-princippet, fokusering på nationale interesser, kapabiliteter, magt og alliancer

 

Kapabiliteter: territorium, befolkning, ressourcer, økonomisk styrke, militær, politisk stabilitet

 

Magt: evnen til at bruge kapabiliteterne over for andre stater

 

Offensiv og defensiv realisme: hvordan handler stater og hvordan skabes nationale interesser

 

Sikkerhedsbegrebet (neo)realistisk betragtet

 

Bemærk forskellige typer af stater (stærke og svage), fænomenet blød og hård hegemon (fex Tyskland)

 

Og forskellige typer af anarki: modent og umodent

 

 

Magtbalance/sikkerhedsdilemmaer

 

 

Neo-realismens evne til at forudsige, fex 1989

 

 

Verdenssystem-teorier:

 

Historisk baggrund

 

 

Center – semi-periferi- periferi

 

Udbytning og ulige handel

 

Modsætninger og kriser i systemet: underforbrug, ulige bytte og rovdrift gør reproduktion af systemet umulig

 

Problemer i verdenssystem-teorierne: økonomisk reduktionisme, determinisme, teleologisk, overdrivelse af international handel og finansierings betydning

 

Hegemonisk lederskab (G-7-landene)

 

Bretton Woods systemet

 

Militære interventioner med økonomiske begrundelser

 

Staternes rolle i verdenssystem-teorierne

 

Alliancer mellem eliter i den 1. og 3.verden

 

Geo-kulturen og liberalismen,viden som magt

 

Liberalismen: den historiske baggrund

 

Nyere tid: holdninger til nationalstatens fremtid, integration og regime-dannelse

 

Den liberale internationalisme: Kant og Bentham

 

Koblingen til idealismen

 

Neo-Idealismen

 

Den liberale institutionalisme

 

Neo-liberal internationalisme: aktør, struktur, proces, motivation (”relative” over for ”absolutte gevinster”)

 

Neo-neo syntesen

 

Socialkonstruktivismen, reflektivistiske tilgange, den historiske sociologi

Stikord: nærmere om realismen, verdens-systemteorierne og liberalismen

 

 

Realismen: skelnen mellem den klassiske realisme (19.årh.), den moderne realisme(1939-79), neo-realismen 1979 (1979-), efter 1979 flere modificeringer af de realistiske grundsætninger

 

Bemærk forskellen mellem den historiske realisme og den strukturelle realisme

 

Realismens fokus på staten (staterne er funktionelt ens), interesser, overlevelse, anarkiet, hård sikkerhed, selvhjælp-systemet, kapabiliteterne, absolutte over for relative gevinster

 

Hvad forstås ved og hvordan opstår/løses sikkerhedsdilemmaer

 

Påpeg styrke og svagheder ved den (neo)realistiske tilgang til studiet af internationale relationer

 

 

Verdenssystem-teorierne

 

Har ofte haft marxistisk tænkning som udgangspunkt og overvejelser over den globale kapitalismes egenskaber.

 

Ofte fokus på den ulige fordeling af verdens velstand/ressourcer med opdeling i kernelande, semi-periferi og periferi-lande. Nævn eksempler på lande i de tre nævnte kategorier.

 

Påpeg kendetegnene ved det der betragtes som det ”moderne verdenssystem”.

 

Modsætninger i den internationale kapitalisme: underforbrug, det ulige bytte mv. Reproduktion af systemet bliver umuligt.

 

Påpeg styrke og svagheder i verdenssystem-tilgangen (økonomisk reduktionisme, determinisme m.v). Påpeg de vigtigste forskelle mellem den liberale over for realistiske, liberale og konstruktivistiske tilgange. Hvordan vil teorierne forklare Golfkrigen og Ruslands krig i Tjetenien.

 

 

Liberale tilgange

 

Teoriernes koblinger til idealismen. Bemærk idealismens historiske rødder i øvrigt.

 

Hvordan ser liberale tilgange på staternes rolle og spørgsmål i relation til hård og blød sikkerhed

 

Forklar hovedforskellene mellem de forskellige retninger, liberal internationalisme, neoliberal internationalisme, liberal institutionalisme, neoliberal institutionalisme, idealisme, neo-idealisme

 

Bemærk den mulige tilnærmelse mellem neo-realismen og neo-liberalismen (”neo-neo-syntesen”)

 

Inddrag her ”modent og umodent” anarki og internationale regimer/institutioner

 

Hvordan vil de forskellige tilgange forklare emner som menneskerettighederne og EU-integration

Den konstruktivistiske tilgang:

Peg på særlige træk i forhold til neoliberalismen/institutionalismen og realismen/neo-realismen

 

Explanatary versus constitutive teorier

 

Foundational versus anti-foundational

 

Inter-paradigme-debatten (neo-neo-synteser):

kan de forskellige retninger integreres?

 

Kritisk teori, feministiske teorier, historisk sociologi, postmodernisme

 

Social konstruktivismen: bygge pro over rationalistiske og reflektivistiske tilgange

 

Stærke og svage sider ved konstrutivismen

 

Hvordan kan fx krigen i Kosovo forklares

FN: organisationens historie kort:

 

Oprindelsen

 

Faser i FNs historie

 

Opbygningen: Sikkerhedsrådet, generalforsamlingen særorganisationerne

 

Supermagterne og FN

 

Generalsekretærembedet

 

FNs opgaver (husk eksempler):

 

Sikring af freden, fredsskabelse, fredsbevarelse, udvikling af samarbejde mellem stater, statsopbygning, humanitær støtte, menneskerettigheder

 

Efter den koldekrigs ophør: nyt indhold i de gamle opgaver: FN versus NATO

Disciplinen International Politisk Økonomi

 

Territorialstaten bliver ”overlaid” af det økonomiske system, øget interdependens

 

Samspillet mellem økonomi og politik, forsøget på regulering via internationale regimer

 

Den ulige globalisering: u-landene

 

Neo-liberalismen ideologisk grundlag

 

”Cross-border” handel større i begyndelsen af århundredet

 

Pengebevægelser, guld-dollar-standarden

 

Antallet af multinationale selskaber

 

Greenfield-investeringer, porteføljeinvesteringer

 

Stikord til emner på den internationale dagsorden og forsøg på regulering

 

Emner som nationalisme, kultursammenstød, international handel og finansiering (globalisering), integration miljøspørgsmål, spredning af atomvåben og menneskerettigheder er emner, der har været og efter 1989 i endnu stærkere grad er kommet på den internationale dagsorden

 

Under hvert af disse emner er vigtigt at kende noget til den historiske baggrund og se udviklingen over tid, dvs. før og efter 1989

 

Læg eksempelvis mærke til de forskellige former for nationalisme og på Huntingtons tese om ”clash between civilisations”, jf. kortet med den nye mur ned gennem Europa

 

Hvordan kan (neo)realisme, (neo)liberalisme og evt. verdenssystemteorier forklare fænomenet nationalisme

 

Under integration er det vigtigt at tage udgangspunkt i regionalisering, nævn eksempler fra forskellige verdensdele

 

EU er naturligvis særlig vigtig, læg mærke til det historiske, fx traktat-udviklingen, og på de (neo)funktionalistiske og føderalistiske tilgange til at forklare fænomenet integration, dette at stater er villige til at afgive suverænitet

 

Hvorfor kan (neo)realismen have svært ved at forklare integration. Hvordan betragtes integration fra en (neo)liberal synsvinkel

 

Omkring globalisering, finansiering og handel, bemærk at udviklingen har været ujævn både fordelt på sektorer og på lande (jf. u-landene). Dybest set berøres nationalstatens fremtid og betydning af grænser og territorier.

 

Læg mærke til disciplinen international politisk økonomi: samspillet mellem økonomi og politik.

 

Hvad har kendetegnet den internationale regulering på miljøområdet og på våbenområdet, herunder forsøgene på at begrænse spredningen af atomvåben. Peg på forskelle og ligheder på de to områder

 

Hvilken rolle har IAEA spillet. Hvilke problemer har der været med at stater med på at opgive adgangen til atomvåben

 

Hvornår tog udviklingen af miljøregimer for alvor fart, nævn konkrete eksempler (Brundtland-processen mv)

 

Har reguleringen på miljøområdet virket- nævnt for og imod (inndrag epistemiske fællesskaber)

 

Bemærk forsøgene på gennem organisationer og internationale regimer at regulere de nævnte områder, at gøre det internationale system mindre ”anarkistisk” på de omtalte områder.

 

Bemærk i den forbindelse FN’s rolle- påpeg FN’s erklærede formål og styrke og svagheder

 

Hvorfor er FN blevet udmanøvreret af NATO, fx i Kosovo-krigen- forsøg med nogle forklaringer

Det globale miljø: hvordan opstår en fælles holdning og en bevidsthedsskabelse

 

”Tragedy of the Commons”: kortsigtede versus langsigtede interesser

 

Agenda-setting – forberedelse – forhandlinger beslutninger- implementering – tilbageføring

 

Staternes – substatslige aktørers/NGO’eres – internationale regimers – internationale organisationers rolle i miljøspørgsmål

 

Træk af den historiske udvikling: før 1970, Rom-klubbens beretning 1970 -  FN-konferencen om ”Human Development i Stockholm, Montral-protokollen 1987,  Brundland-rapporten, Rio-konferencen 1992

 

Ulige fordeling af fordele og omkostningerDe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udbud om transitionerne om Øst, noter

 

 

 

Politiske partier i øst: Generelle træk

 

Partierne før 1989: de nationale fronter

 

Selve oprettelsen af partier, hastigheden

 

Faser i partiernes udvikling

 

Sofapartier, bevægelsespartier, mangel på sociale koblinger,

 

overparlamentariseringen

 

Endogen versus eksogen oprettelse

 

Den åbne og usikre udgangssituation

 

Historiske partier, nye bevægelsespartier, post-kommunistiske partier, parti-alliancer, trangen til at ”tale for hele folket”

 

Konservative liberale versus konservative traditionalistiske

 

Historiske socialdemokratier versus post-kommunistiske partier

 

Agrare partier

 

Party non systems and non party pluralism

 

Krigene i toppen, systematisk asymmetri

 

Koalitionspotentialet

 

Præsidenternes rolle

 

De nye politiske eliter: cirkulation - reproduktion

 

Nomenklaturens rolle- hvem gik af med sejren

 

Institutionaliseringens og partikulturens betydning

 

Eksisterede der en ”foundation-myth” og en ”befrielsesmyte”, konspirationsteorier florerer

 

Vægten på symbolpolitik, lav disciplin, lav programudvikling

 

Antipolitics, modstand mod partinavnet

 

De første –og de senere valg

 

Tendensen i retning af parti-isme og cartellisering

 

 

 

 

Adam Michniks syn på forandringerne i Polen

 

Basale værdier: fred, velstand, nationen og religionen

 

Forventninger om amerikanske lønninger, et skandinavisk velfærdssystem og arbejde som i 1970’erne under Gierek

 

Mazowieskis regering: ”government of (unrealistic) hopes”, “gruba kreszka” (“den “tykke streg” over fortiden)

 

Walesa: ingen gjorde så meget for friheden, ingen trådte så mange værdier under fode

 

Fænomenerne Gomulka, Gierek, Jaruzelski og Walesa, Balcerowicz, Tyminski, Kwasniewski og Radio Maryja

 

Faren for at dæmonisere (styret), deificere (oppositionen)

 

Liberum veto traditionen, mangel på evne til kompromis

 

Martin Palous om Tjekkiet: Havels idealisme versus Dahrendorfs realisme, reaktionen mod revolutionær utopisme

 

Vaclav Klaus’ realistiske liberale alternativ

 

Annus mirabilis 1989, et historisk ”break through”, teserne om “back to Europe”, “the end of history” og “clash between civilisations”

 

Det epistomologiske kaos, ønsket om “restoration”, modsætningen liberalisme antikommunisme specifik tjekkisk

 

Fra 1994: den posttotalitære erfaring bliver udslagsgivende

 

Valery Bunce:

 

Økonomien: diversiteten, J-kurven, chok versus gradualismen

 

Hvilke succesindikatorer er mest relevante, landegrupper

 

 

Vladimir Tismaneau:

 

De intellektuelles rolle før og efter 1989, de kæmpede for friheden men kom ikke til at elske den

 

Polen versus Tjekkoslovakiet og Ungarn

 

Reelt var ”revolutionerne” i 1989 anti-ideologiske og ”anti-millenialistiske”, post-moderne afvisninger af alle ”predictive ideologies”

 

Eksisterede en mod-elite? Eksisterede en mod-ideologi?

 

Trangen til manikæisme, trangen til at dæmonisere, utopisme og ønsketænkning

 

Den centraleuropæiske drøm: Kundera, Havel, Konrad, Michnik

 

Forandringer på civilsamfundsniveau, ”borger-begrebet” ,

 

Sikring af tilstrækkelig legitimitet og institutionalisering

 

Institutionalisering af ”glemslen”, hvem ”samarbejdede”, hvem ”afviste” at samarbejde med myndighederne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammenlignende Statskundskab, Odense, efterårssemestret 2000

holdundervisningen

 

Holdundervisningen tager udgangspunkt i studenteroplæg og kommentarer fra opponentgruppe og efterfølgende debat. Centrale begreber fra komparativ politik forudsættes anvendt i videst mulig omfang.

 

1.      Holdopdeling, præsentation, introduktion

 

 

2.   Komparativ politik, metodiske tilgange

 

 

3.   De nordiske lande (Olof  Petersen)    studenteroplæg :                              opponenter:

 

 

4.   England (kapitel 8 i A&P)                                          :                                      

 

 

5.      Frankrig (kapitel 9 i A&P)                                         :                                       

 

 

6.   Tyskland (kapitel 10 i A&P)                                      :                                       

 

 

7.     USA (kapitel 19 i A&P)                                            :                                       

 

 

8.    Transitionsteori, centrale begreber

 

 

9.    Rusland (kapitel 12 i A&P)                                       :                                                                                             

 

 

10.  Ungarn  (se materialesamling)                                   :                                        

 

 

11.  Tjekkiet (se materialesamling)                                   :                                         

 

 

12.  Polen      (se materialesamling)                                  :                                        

 

 

13.  Kina (kapitel 13 i A&P)                                             :                                       

 

 

14.  Mexico/Brasilien (kapitel 14-15)                               :                                                          

 

Materialesamling kommer i løbet af oktober måned

 

 

 

Begreber som med fordel kan bruges i forbindelse med komparationer mellem lande ud fra struktur-funktion tilgangen, side-henvisninger til Almond og Powell i  ”(      )”.

 

 

Struktur-egenskaber (parlamenter, bureaukratier, administrativ kapacitet, domstole) og funktion-egenskaber, policy (41): output og outcome, benyt begrebet ”public governance” (131 f)

 

System-funktioner og proces-funktioner, hvordan indfris disse, benyt skemaet side 42-43

 

Fremhæv vigtige egenskaber ved det politiske system som helhed (13, 2.spl., 35-36)

 

Statsbegrebet/suverænitetsbegrebet (14), skeln mellem 1. 2. og 3.verden, mellem gamle og nye stater, samt mellem nation(stat) og etnicitet (19) inddrag udviklings-og moderniseringsbegreber (24-25)

 

Benyt ”political cleavages” (”skillelinier”), kumulative og ”cross-cutting” (23)

 

Egenskaber ved den politiske kultur (50 f), er den overvejende participant, subject eller parochial (51), materielle og post-materielle værdier (62), er den ”demokratisk” præget

 

Har vi at gøre med overvejende konsensual eller konfliktpræget politisk kultur (55), graden af legitimitet

 

Egenskaber ved det pågældende lands politiske socialisation (56 ff)

 

Egenskaber ved interesseartikulation og det pågældende lands interessegrupper, er de overvejende anomiske, non-associational, institutionelle, associationale (71-72, 81)

 

De politiske partier, typer af partier og partisystemer og valgsystemer, majoritarian-princippet, typer af polarisering, egenskaber ved de politiske eliter (123),

 

Benyt opdelingen i massepartier, elitepartier, kartelpartier catch-all partier ( 60, 88 ff)

 

Patron-klient-relationer (86), fremhæv egenskaber ved det civile samfund (73)

 

Ikke-demokratisk valgte institutioners rolle, fx militæret, mafiaer, medierne mv (”shadow institutionalisation”)

 

Regeringer og policy-making, egenskaber i de enkelte lande (104 ff)

 

Unitære, føderale, konføderale systemer (107)

 

Parlamentarisme, præsidentiale systemer, grader af magtadskillelse (108-109), parlamenternes rolle (112f), bureaukratiets rolle (120f)

 

Public policy (131f),skeln mellem output og outcome, succeskriterier, politisk og administrativ kapacitet, graden og typer af regulering (139)

 

 

Stikord til Nordisk politik

 

Olof Petersson

 

 

Der må naturligvis foretages en prioritering. Selv mener jeg at følgende mere generelle træk er vigtige:

 

De lange historiske linier – middelalderen, over enevælden og frem til demokratiets og parlamentarismens fremvækst er godt at kunne, men i denne sammenhæng for at forstå grundlæggende træk i de nordiske landes dybere kultur og nogle hovedforskelle de nordiske lande imellem.

 

Med hensyn til de store linier i historien synes jeg det er vigtigt at påpege hovedforskellene mellem udviklingen i henholdsvis Vest og Østeuropa, jævnfør bemærkningerne herom side 20.

 

Afsnittet om den nordiske model fra side 22 hører efter min mening til de vigtigere. Her fokuseres indledningsvist på statsformen, dvs. forskelle og ligheder mellem de nordiske lande mht statsoverhoved, regering, parlamenterne, forvaltning og retsvæsen samt frihedsrettighederne.

 

Disse emner er naturligt nok forbundet med forskelle og ligheder i grundlovene.

 

Særlig vigtigt er side 30-36, hvor de fælles træk og sætrækkene de nordiske lande imellem bliver fremhævet og hvor det er muligt at benytte centrale begreber fra disciplinen komparativ politik

 

Kapitel 3 om de politiske partier hører også til det vigtigere og muliggør kaparationer af partier og partisystemer

 

Bemærk i den forbindelse Rokkans synspunkter (side 38-39) og særtrækkene med hensyn til partiernes oprettelse og partisystemernes udvikling, bemærk eksempelvis Finlands særtræk.

 

Bemærk modsætningen mellem liberale og konservative partier og betingelserne for fremvækst af bondepartier (s.40-41).

 

Bemærk generelle træk i socialdemokratiernes udvikling og særtræk i de enkelte nordiske lande (s.42-44).

 

Miljøpartier og protestpartier, igen kan spores særtræk og fælles træk (s.45-47).

 

Udformningen af valgsystemerne (s.50-54) synes jeg i denne sammenhæng er knap så vigtig, der er jo i en eller anden udgave forholdstalsvalg i alle landene. Bemærk dog at partiliste er/har været fremherskende i Norge og Sverige

 

Vigtigere er styrkeforholdet mellem de politiske blokke (s.54-57) og graden af stabilitet/ustabilitet i vælgerkorpset (s.59-65). I denne sammenhæng kan diskuteres hvilken type partier og hvilke typer af partisystemer vi har været/og nu er på vej mod

 

Derefter følger en række faktuelle oplysninger om MP’ernes stillingog arbejdsformerne i parlamenterne, herunder udvalgsbehandlingen og grundlovsændringer Bemærk det stigende aktivitetsniveau og tendensen til uformelle kontakter og netværksdannelser(s.81-82)

 

Om statsoverhovedets rolle, tillids/mistillidserklæringer, og –vigtigere- flertals-eller mindretalsregeringer og brede regeringer eller blokregeringer(s.90 f og 97). Departementstyre i Sverige og Norge, ministerier i i DK, Finland og Island.

 

Forsøgene på at effektivisere og omlægge den offentlige forvaltning (s. 100 ff). Vigtigt: politiseringen af embedsmandsfunktionen, lidt forskelligt i de enkelte lande. Departementer over for forvaltningsmyndigheder. Det lokale selvstyre.

 

Fra s. 120 afsnit om organisationer og regler for konfliktløsning på arbejdsmarkedet, kun ringe brug af indkomstpolitik i Sverige (s.123). EU mere individorientret vigtigt: tendenserne til og formerne for korporatisme og af-korporatisme (s.129-132).

 

Om massemediernes rolle fra s. 133 og brugen af folkeafstemninger (s.139 f)

 

Om medborgerne og magten (s.143 f), partimedlemskab, græsrodsorganisationer, kvindernes stilling, etniske mindretals vilkår

 

Om magtstrukturen (s. 162 ff): de forskellige økonomiske sektorers position, den politiske sfære, bemærk regering og præsident (165) offentlig partistøtte, statsforvaltningen: sektoriseringen

 

Bemærk den parlamentariske styringskæde som idealtype(s.171, forhandlingsøkonomi, magtintegration, vigtigt: findes der en særlig ”nordisk model” for magtudøvelse (s.173 -178)

 

Fra side 179: Norden og omverdenen: emner som national identitet, integration, internationalisering, handel, det nordiske samarbejde, EU, Baltikum, EU-udfordringen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikord til afsnittet om England

 

England på mange måder et særtilfælde og en modsætning til lande som Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig

 

Den nationale stolthed, fortid og nutid i ét, derfor vægten på traditionerne

 

En gammel kolonimagt med stor indflydelse, normsætter for andre lande, jævnfør den ”den britiske model”

 

Uklart om England er en del af Europa eller af den anglo-amerikanske verden

 

Set i det lange historiske perspektiv nød England godt af at mange fundamentale problemer var blevet løst før industrialiseringen fandt sted

 

Henrik den VIII havde således brudt med katolicismen i det 16.århundrede og dannet den anglikanske kirke

 

Institutionelt har kontinuitet været nøgleordet, ofte på symbolplanet

 

Et ”government system” i moderne forstand udvikles reelt først under dronning Victoria (1837-1901), bemærk reformerne hvad angår stemmeretten og civil service

 

Nye udfordringer i 1900-tallet: opbygning af nationalt forsvar, uddannelse, socialpolitik, pensionsordninger mv.

 

2.verdenkrig fik stor betydning, velfærdstanken og Keynsianisme bryder igennem

 

Labour-regeringen gennemførte lige efter krigen en række velfærdsinitiativer, nationaliseringer.

 

De konservative kommer dog igen tilbage til magten

 

Stigende velfærd igennem 1950’erne, derefter alvorlige krisetegn i 1960’erne

 

1970-1974:  Den konservative Edward Heath, derefter Labour-mindretalsregering under Harold Wilson. Voksende økonomiske problemer, men stadig grundlæggende strukturelle svagheder.

 

1979: Systemskiftet med Callaghans nederlag til Thatcer. Derefter de ”10 år, der forandrede England”.

 

Thatcherismen, følgen lavere inflation, større arbejdsløshed, grundlæggende strukturforandringer. Derudover skattelettelser, svækkelse af fagforeningerne, privatiseringer, offentlige besparelser.

 

Labour i første omgang mere ”militant” efter at Tharcer kom til, men uden resultat valgmæssigt. Lederen Neil Kinnock forsøger at reformere Labour i 1987.

 

I begyndelsen af 1990’erne øget modstand mod Thatchers ledelsesstil og politik i EU. Gamle konservative dyder ønskes tilbage.

 

Også skift inden for Labour: Tony Blair afløser Neil Kinnock

 

Irland, Skotland og Wales: United Kingdom 1801, en union, ikke en føderation

 

Organisationen, administrationen mht til Irland, Skotland og Wales, ingen skreven forfatning.

 

Nationalistiske partier, brugen af folkeafstemninger

 

50 stater med i Commonwealth

 

Landets åbne økonomi, træk af britisk udenrigspolitik, herunder forholdet til EU

 

”Government” i stedet for forfatning, dronningen symbol og udtryk for loyalitet

 

Premierministerens centrale rolle, sammenlign med USA's præsident. Kabinettet: få store debatter.

 

Parlamentet: whips, den stærke partidisciplin. Flere principielle debatter, mindre lovgivning.

 

Den vanskelige balancegang for premierministeren mellem indre og ydre hensyn

 

Bemærk fænomenerne patronage appointments, backbenchers, frontbenchers, overhuset, netværk

 

Spørgsmålsinstitutionen, kontrollen med administrationen, ombudsmandsinstitutionen

 

Kriteriet for om et politisk emne er vigtigt, er om premierministeren involveres i sagen

 

Netværk/inderkreds af særlig vigtige ministre iøjnefaldende

 

Åbne og lukkede netværk..

 

Systemets høje legitimitet, kun få borgere ønsker de store forandringer trods høj fattigdom,

 

Hvad er årsagen til den høje legitimitet, måske den indbyggdede konservative tro på organisk harmoni.

 

Klassetilhørsforhold vigtigere end eksempelvis køn ved stemmeafgivning, hvordan måles klasser?

 

Ingen dybe delinger efter race, religion og sprog.

 

Betydningen af henholdsvis familien, de socio-økonomiske interesser, geografisk spredning og enkeltsagspolitik.

 

Ministrenes typiske karriereforløb, bemærk den hurtige udskiftning af ministre under Thatcher.

 

Interesseorganisationer, deres mål: information og indflydelse. Centraladministrationen og interesseorganisationer ofte komplementære.

 

Splittelse inden for interesseorganisationerne i synet på politik, bemærk minearbejderne

 

I perioden 1960-79 forsøg på korporatisme, men uden succes, skifte under Thatcher.

 

Normalt har England et toparti-system, 41 pct af stemmerne kan være nok til at få flertal i parlamentet. Graden af koncentration af partiets stemmer vigtig for mandatgevinsten.

 

De forskellige partiniveauer: parlamentsgruppen, vælgerforeningen, partihovedkvarteret, de årlige partikonferencer. I Labour den nationale eksekutivkomite, hos de konservative det centrale råd styrende organ vigtigste organ.

 

Bemærk Tony Blairs nye politiske linie (”den nye midte”) og striden mellem Major og Thatcher

 

Partiprogrammerne normalt bredt formulerede med det formål at undgå partisplittelse

 

Svært at foretage de store forandringer- ”path dependency”, konsensusdemokrati, sager arves fra forrige regeringer, ofte årtier gamle. Bemærk fænomenet ”White Hall Obstacle Race”.

 

Centraliseringen har dog sine grænser, tendens til uddelegering, privatisering, interdepartementale udvalg.

 

Lokale myndigheder forvalter ca. ¼ af de samlede offentlige udgifter. Undertiden vedtages vilkårlige indgreb fra centralt hold. Bemærk her Thatchers stærkt kontroversielle skatteforslag.

 

National Health Service og uddannelsesloven fra 1988.

 

Resultatet af den førte politik (side 202), tendensen til brug af  rammelove.

 

Englands forhold til EU og NATO.