Brush-up kursus i Eksternt Regnskab 26. april 2005 kl. 17.00 - 20.00 Lokale: U95
Regnskabsudviklingen indebærer en stadig stigende fokusering på dagsværdibegrebet, hvilket udfordrer virksomhedernes økonomiafdelinger. Hvad forstås ved dagsværdi? Hvor kan/skal dagsværdier bruges i årsregnskabet? Opstår asymmetri i behandlingen af aktiver og passiver? Hvordan skal vi måle/beregne dagsværdier? - og hvordan vil vi kunne undgå regnskabsmanipulation? Udviklingen i den internationale regnskabsaflæggelse er på vej til Danmark. Det vil stille nye krav til virksomhedernes rapportering. På brush-up kurset vil de nyeste udviklingstendenser blive gennemgået og eksemplificeret ud fra nogle konkrete problemstillinger. På kurset vil følgende blive behandlet, ligesom der vil blive mulighed for at få besvaret spørgsmål. Generel oversigt over udviklingen i regnskabsrapportering. De internationale regnskabsstandarder påvirker i stadig højere grad regnskabsudviklingen her i Danmark. På grundlag af et kort rids over den hidtidige udvikling i regnskabsaflæggelsen vil den forventede fremtidige udvikling af dansk regnskabspraksis blive gennemgået. I den seneste større revision af ÅRL (i 2001) blev dagsværdibegrebet introduceret som målemetode til nogle få centrale balanceposter, f.eks. visse finansielle aktiver, investeringsejendomme og biologiske aktiver. Samtidig blev loven forberedt til den forventede udvikling i EU-lovgivningen med en større harmonisering med udgangspunkt i internationale regnskabsstandarder (IAS'er og IFRS'er). De nyeste tendenser i IAS-standarderne tyder på, at dagsværdibegrebet fremover knyttes til værdimålingen af stadig flere balanceposter. Dette vil i de kommende år blive den helt store udfordring for virksomhedernes økonomiafdelinger. Dagsværdibegrebet Definition af dagsværdi. Hvor indgår dagsværdier i årsregnskabet? Hvordan beregnes eller måles dagsværdier? Hvilke begrænsninger er der i anvendelse og måling? Hvilke afledte effekter kan fokuseringen på dagsværdi tænkes at give anledning til? Specifikke problemer vedrørende dagsværdibegrebet Nogle af de områder, hvor udviklingen mod anvendelse af dagsværdibegrebet er tydeligst, trækkes frem og gennemgås nærmere. Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter har gennem det seneste årti været stærkt omdiskuteret, bl.a. pD grund af den stadig stigende brug af aktieoptioner og warrants som incitamentsskabende foranstaltninger. Ligeledes har den stigende fokusering på miljøforhold udvirket en diskussion af hvilke konsekvenser det faktum, at scrapværdien på nogle industrianlæg reelt er negativ, vil få for regnskabsaflæggelsen - af aktivet. Diskussionen vil koncentrere sig om de følgende regnskabsmæssige problemstillinger. Værdiansættelse af finansielle instrumenter. Værdiansættelse af hensættelser, herunder reetableringsforpligtelser. Værdiforringelse af aktiver. Virksomhedssammenslutninger. Afslutning Oplægsholdere: Professor Hans Frimor Professor John Christensen Lektor Mogens Nielsen Adjunkt Ole Friis

Kursus i Supply Chain Management 11. November 2004 kl 17.00-20.00 Lokale: U95
Niels Chr. Petersen: Supply Chain Mangement - Noter Området logistik har med den stigende internationalisering af virksomhedens aktiviteter fået en stadig mere central betydning. De fleste store og mellemstore virksomheder er i dag orienteret imod det internationale marked både i relation til køb og salg af varer, køb af arbejdskraft og tjenesteydelser og fremskaffelse af kapital og know-how, lige som produktionen kan være placeret tæt på vigtige markeder i andre lande eller i lande, hvor omkostningsniveauet er lavt. Globalisering er blevet et nøgleord. Mange virksomheder har og er selv underleverandører. De er på den måde en integreret del af et eller flere større netværker, hvis aktiviteter tilsammen udgør en forsyningskæde. Virksomhedens succes er selvsagt betinget af forsyningskædens succes, som på sin side er betinget af, at kædens slutprodukter opfylder kundekrav og produceres omkostningseffektivt. Det kræver en styring af manpower, maskiner og råmaterialer i den enkelte virksomhed og af flowet halvfabrikata, varer og information gennem kæden, lige som det er nødvendigt, at hver enkelt aktør i kæden hele tiden er i besiddelse af den relevante information på det rigtige tidspunkt. Supply Chain Management sigter imod styring af aktiviteter og informationsstrømme gennem kæden og indebærer management på tværs af virksomhedsgrænser med henblik på at styre hele kædens aktiviteter for derigennem bedre at kunne tilfredsstille den endelige forbrugers ønsker og behov. I indlægget gives en introduktion til de begreber og metoder, der bruges i relation til styring af forsyningskæder, og udvalgte aspekter ved den praktiske anvendelse af konceptet diskuteres. Ole Bent Olesen: Benchmarking - Slides og Litteratur Benchmarking (BM) er et begreb, der dækker over systematiske resultatsammenligninger, der som regel følges op af erfaringsudvekslinger. Man taler ofte om performance BM for at understrege, at det er virksomhedernes eller organisationernes performance, der sammenlignes og holdes op mod et referencepunkt/et benchmark. Der er dog på ingen måde enighed om, hvordan disse sammenligninger skal designes, og alene det faktum at det kan være svært at opstille en-dimensionale performance mål indikerer, at mange forskellige BM analyser ofte er mulige. Ydermere differentierer man ofte mellem BM af forskellige aspekter såsom performance, proces, strategi, konkurrence, funktion og generisk BM. Ofte skelnes der endvidere mellem i) intern BM i virksomheden ii) ekstern BM på tværs af virksomheder (og brancher), og endelig iii) BM op mod ”best practise”. Benchmarking adskiller sig altså fra andre sammenligninger ved at være en systematisk metode kombineret med fokus på en eksplicit målsætning om at opnå forbedringer. Et benchmarkingprojekt kræver fastlæggelse af en norm (f.eks. ”best practise”), der kan benyttes som sammenligningsgrundlag. Performance BM op mod normen ”best practise” er ofte relateret til analyser af produktivitet og effektivitet. Dette muliggør en kobling mellem BM og produktivitetsanalysemodeller, som kan anvendes både til bestemmelse af best practise og til angivelse af potentielle tilpasninger af performance for at virksomheden placerer sig tættere på best practise. En meget anvendt produktivitetsanalysemodel er den såkaldte Data Envelopment Analysis (DEA) model.Dette oplæg præsenterer og diskuterer disse aspekter af BM og illustrerer brugen af BM (og DEA) via udvalgte cases. Tor Beltov: Simulation En simuleringsanalyse af en virksomhed består af følgende elementer. For det første kortlægges virksomhedens aktiviteter fra ordremodtagelse til levering af et egentlig produkt. Dernæst indsamles historiske data vedrørende variation i ordretilgang, personale-, råvare- og maskintidsforbrug, hyppighed af maskinnedbrud, sæsonvariationer, hyppighed af leveringssvigt, samt effekten af sådanne svigt på performance i produktionskædens enkelte led. Endelig designes en computermodel ud fra den ovennævnte kortlægning og de indsamlede data. Det overordnede formål med simuleringsmodellen er at afspejle performancevariationer så præcist som muligt. Dermed kan simuleringen bruges til “what if” analyser så som “kan det betale sig at indkøbe en ekstra maskine?”, samt angive, hvor eventuelle flaskehals problemer typisk opstår. Indlægget vil diskutere og præcisere disse aspekter af disse emner. Computereksperimenter fra en konkret virksomhed vil endvidere blive præsenteret og deltagerne får mulighed for at komme med foreslag til alternative “what if” analyser.

Kursus i Videnledelse 15. April 2004 kl 17.00-20.00 Lokale: U99
Bo Eriksen: Strategisk videnledelse Udvikling og udnyttelse af virksomhedens vidensressourcer er i dag et helt centralt indsatsområde for virksomhedens ledelse. Det er samtidig et område, hvor teori og praksis stadig er luftige. Hvordan skaber ledelsen et godt samspil mellem strategier, strukturer og ledelse så virksomheden udnytter og udvikler sin videnbase bedst muligt? Noter: Slides (ppt) eller PDF og Noter (PDF) Kent Wickstrøm Jensen: Videndeling og projektledelse Projektarbejde er ofte en kilde til ny viden. Men hvordan sikrer man en god balance mellem anvendelse af eksisterende viden og udvikling af ny viden? Hvordan sikrer man en effektiv videndeling blandt projektmedarbejdere? Med andre ord, hvordan får virksomheden mest ud af sine udviklingsprojekter? Noter: Slides (PDF) Pernille Dissing Sørensen: Virksomhedens videndelingskultur Virksomhedens vidensdeling afhænger ikke blot af formelle strukturer, procedurer og strategier, men også af måden hvorpå virksomhedens værdier og kultur understøtter vidensdelingen. Hvad betyder kulturen for vidensdelingen, hvad er en vidensdelingskultur, og hvordan giver den sig udtryk i praksis? Noter: Slides (PDF) Alle tre indlæg vil tage udgangspunkt i igangværende empiriske forskningsprojekter i danske videnintensive virksomheder.

Kursus nr. 3: "Postmoderne (?) forbrugere" 17. november 2003 kl 17.00-20.00
Dominique Bouchet: Forbrugernes desorientering og mærkernes fundamentalisme Forbrugerne henter mere og mere af deres identitet i forbruget, men mærkerne formår sjældent at anvende denne udvikling positivt. Forbrugerne efterspørger mere orientering fra markedet, men mærkernes strategi har tit mere til fælles med religiøs fundamentalisme end med markedsforståelse og strategisk markedsføring. Noter: offentliggøres ikke, idet disse beror på endnu ikke udgivet forskning A. Fuat Firat: The Theatre of Consumption The nature and meaning of consumption are going through substantive changes as more and more consumers perceive consumption as a theatre in which identities, life modes and experiences are produced. This presentation discusses the consequences of these changes. Noter: offentliggøres ikke, idet disse beror på endnu ikke udgivet forskning Dannie Kjeldgaard: Det globale ungdomssegment: myte eller realitet? I en del af marketing litteraturen er unge forbrugere ofte blevet fremhævet som værende det muligvis første globale forbrugersegment hvilket ville give mulighed for globale markedsføringsstrategier. I oplægget vil der blive fremlagt en kritisk analyse af ideen om globale forbrugere med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af unge forbrugere i hhv. Danmark og Grønland.

Kursus nr. 2: "Branding" 27. oktober 2003 kl 17.00-20.00

PROGRAM: Søren Askegaard: Globaliseringens udfordringer til forståelsen af branding Klassisk ”brand management” og dens forståelse af branding – hvad det er og hvordan man håndterer en branding proces strategisk – udfordres i disse år af en række globale og markedsmæssige udviklingsprocesser. Dette oplæg præsenterer disse udfordringer og giver på baggrund heraf et bud på, hvordan man kan betragte branding i fremtiden. Noter (ppt-fil) eller Noter (PDF-fil) Anders Bengtsson: Co-branding: problemer og muligheder Co-branding og andre typer samarbejde mellem brands er blevet en mere og mere anvendt strategi blandt virksomheder. Når to eller flere brands vælger at gå i alliance med hinanden og kommunikerer det til markedet gennem co-branding er det vigtigt at være opmærksom på de risici, som strategien indebærer. Dette oplæg fokuserer på disse problemer ved co-branding-strategien men også dens potentielle til opbygning af succesrige brands. Noter Per Østergaard: Brand communities: nye segmenttyper? I forbindelse med at forbruget og dermed forholdet til brands har fået en større betydning i den sociale verden opstår nye typer af forbrugerfællesskaber. Brand communities har man døbt den type af fællesskab, hvor beundrere af et specifikt brand finder sammen. I oplægget vil det diskuteres hvilken relevans brand communities kan have for forståelsen af markedet og dets segmenter. Noter (ppt-fil) eller Noter (PDF-fil)

Kursus nr. 1: "International virksomhedsstrategi" 6. oktober 2003 kl 17.00-20.00

PROGRAM: Tage Koed Madsen: Design og styring af internationale marketingkanaler At sikre effektiv kommunikation med udenlandske mellemhandlere og slutbrugere har altid været både vanskeligt og betydningsfuldt for små og mellemstore danske eksportvirksomheder. Problemstillingen er højaktuel i dagens mere globale markeder. Oplægget diskuterer og giver eksempler på mulige løsninger. Erik S. Rasmussen: Kommunikation mellem danske virksomheder og deres datterselskaber i udlandet Ud fra en undersøgelse, der er foretaget af, hvordan fynske virksomheder kommunikerer med deres datterselskaber i Frankrig, vil en række generelle problemer - af både sproglig, strategisk og taktisk karakter - blive fremlagt til diskussion. Per Servais: International Outsourcing I de fleste fremstillingsvirksomheder spiller outsourcing en stigende rolle. Dette oplæg sigter på at kortlægge, hvorledes en virksomheds outsourcing processer kan styres, og hvilke implikationer outsourcing kan have for dens internationale engagement.

Organisering og opgavefordeling: Stat, amt og kommune 09. november 2002 i Odense Beskrivelse Program Deltagerliste Litteratur/slides:   Kjeld Møller Pedersen: Slides, PPT eller PDF   Kurt Houlberg: Slides, PPT eller PDF   Poul Erik Mouritzen: Slides, PPT eller PDF   Terkel Christiansen Slides, PPT eller PDF    Litteraturliste   Dorte Gyrd-Hansen: Slides, PPT eller PDF

Iværksætning og lokal erhvervsudvikling i globalt perspektiv 31. august 2001 i Kolding. Program (PDF)

Nye styringsinitiativer i amter og kommuner 11. november 2000 i Odense Program (PDF) Deltagerliste (PDF) Litteratur:   Per Aaen, Erfaringer med kontraktstyring i Fyns Amt. Anbefaler derudover "Tre amters kontraktstyring af sygehusene", Institut for Sundhedsvæsen DSI-raport 97.04 skrevet af Lars Engberg.   Rikke Berg, yderligere litteratur (PDF)   Niels Ejersbo, slides og litteratur   Kjeld Møller Pedersen, yderligere litteratur (PDF)

Finansiering og regnskab 27. november 1999 i Odense Program (PDF)

Samfundsøkonomi 13. november 1999 i Odense Program (PDF)

Dynamiske organisationer 29. maj 1999 i Odense Program (PDF)

Produkt- og virksomhedskommunikation 24. april 1999 i Odense Program (PDF)

Internationale markedsstrategier og Miljøøkonomi 31. oktober 1998 i Odense Program (PDF)